...men ikke så meget som jeg kunne ønske mig.
Det har været en rigtig dum periode, hvor jeg har været meget træt og har følt mig alt andet end godt tilpas.
I lørdags måtte jeg desværre melde afbud til kreahygge med nogle dejlige kvinder. Jeg var ærgerlig og ked af det, men senere på aftnen viste det sig at have været en god beslutning. Jeg fik det så skidt, at vi måtte køre på hospitalet, hvor jeg blev indlagt og kom i medicinsk behandling. Jeg blev udskrevet i går og har sovet en del, men har da også fået lidt fra hånden.
Jeg er gået i gang med at hækle mine granny squares sammen. Jeg er ikke færdig med at hækle firkanter, men tænker at det måske er meget godt ikke at stå med over 100 firkanter der skal hækles sammen på en gang, så hellere tage det lidt hen ad vejen. Det er sjovt at se det blive til noget sammenhængende, men bagsiden glæder jeg mig så absolut ikke til.
Jeg er blevet færdig med det første par bukser til min niece. De er blevet lidt små i livet, så jeg må igang med opsprætteren og en ny omgang elastik, men ellers er jeg egentlig godt tilfreds med resultatet.
Og til storebror er der fremtryllet et styk gymnastikpose. Sidst jeg var på besøg, viste han stolt sit gymnastiktøj frem og fortalte, at han har sit tøj i fars taske, når de skal til gymnastik. Straks trådte fasteren til og lovede barnet en hjemmegjort pose til tøjet. Intet mindre kan da gøre det. Posen er syet og nu er jeg så lidt spændt på om den er sej nok med de hoppende glade frøer.
Og midt i al elendigheden med sygdom, hospital og medicin vil jeg huske at glæde mig over, at jeg stadig kan bruge mine hænder og hygge mig med at være kreativ.
Og så går jeg og tænker på, at det nu må være tid til at forsøge at sætte lidt mere gang i denne blog. Derfor laver jeg min aller første Give Away, som lanceres i morgen. Håber at I har lyst til at være med og vil sprede rygtet ude i blogland.
Det har været en rigtig dum periode, hvor jeg har været meget træt og har følt mig alt andet end godt tilpas.
I lørdags måtte jeg desværre melde afbud til kreahygge med nogle dejlige kvinder. Jeg var ærgerlig og ked af det, men senere på aftnen viste det sig at have været en god beslutning. Jeg fik det så skidt, at vi måtte køre på hospitalet, hvor jeg blev indlagt og kom i medicinsk behandling. Jeg blev udskrevet i går og har sovet en del, men har da også fået lidt fra hånden.
Jeg er gået i gang med at hækle mine granny squares sammen. Jeg er ikke færdig med at hækle firkanter, men tænker at det måske er meget godt ikke at stå med over 100 firkanter der skal hækles sammen på en gang, så hellere tage det lidt hen ad vejen. Det er sjovt at se det blive til noget sammenhængende, men bagsiden glæder jeg mig så absolut ikke til.
Der er sådan rundt regnet et par hundrede ender der skal hæftes... Puha!
Jeg er blevet færdig med det første par bukser til min niece. De er blevet lidt små i livet, så jeg må igang med opsprætteren og en ny omgang elastik, men ellers er jeg egentlig godt tilfreds med resultatet.
Og til storebror er der fremtryllet et styk gymnastikpose. Sidst jeg var på besøg, viste han stolt sit gymnastiktøj frem og fortalte, at han har sit tøj i fars taske, når de skal til gymnastik. Straks trådte fasteren til og lovede barnet en hjemmegjort pose til tøjet. Intet mindre kan da gøre det. Posen er syet og nu er jeg så lidt spændt på om den er sej nok med de hoppende glade frøer.
Og midt i al elendigheden med sygdom, hospital og medicin vil jeg huske at glæde mig over, at jeg stadig kan bruge mine hænder og hygge mig med at være kreativ.
Og så går jeg og tænker på, at det nu må være tid til at forsøge at sætte lidt mere gang i denne blog. Derfor laver jeg min aller første Give Away, som lanceres i morgen. Håber at I har lyst til at være med og vil sprede rygtet ude i blogland.
Søde Irene
SvarSletHvor er jeg ked af, at du fik det værre i lørdags):
Hvis det kan trøste dig, så aflyste vi
krea-dagen, men jeg finder snart en dato, hvor vi kan råhygge:)
Stort knus til dig
Velkommen hjem, Irene!
SvarSletJeg håber, at du har det bedre igen.
Det bliver et dejligt tæppe, du får lavet - ja, der er en hulans masse ender, der skal hæftes - du har nok ret i, at det er en god idé at sy lapperne sammen lidt hen ad vejen (skulle man gøre det samme med at hæfte ender? Ellers bliver det måske bare et tæppe, som aldrig bliver helt færdigt...)
Hej fra Line
Jette - det vil jeg glæde mig meget til ;-)
SvarSletLine - tror du har ret, at enderne skal hæftes hen ad vejen, hvis der skal være en chance for at tæppet bliver færdigt. Lige nu er jeg lidt overraket over, hvor lille et tæppe alle de firkanter har givet, så der mangler rigtig mange. Tror det bliver et projekt over laaang tid, men det kan jo også være hyggeligt at hive frem ind i mellem :-)