Viser opslag med etiketten Strikke. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Strikke. Vis alle opslag

mandag den 31. august 2015

To Do September

Der er  de sidste par uger blevet taget nogle rigtig gode, og hårdt tiltrængte, initiativer til at puste lidt nyt liv i krea-blogland. Jeg er ikke initiativtageren, men deltager meget gerne.

Har du også lyst til at være med, så kig forbi her og læs mere.

Min To do liste for september:

- Sy de sidste firkanter på mit evighedsprojekt (forsøgte også i sidste måned, men nåede aldrig videre)


- Sy rib på hættetrøje


- Færdiggøre pude


- Strikke det sidste på tingene i denne bunke (mangler så lidt, at det er for dumt, at jeg ikke hat gjort det færdig)


Jeg må hellere stoppe her, selvom listen uden problemer kunne blive meget lang.

Glæder mig til at kunne sige Ta Da sidst på måneden.







tirsdag den 4. august 2015

Nu skal det være...

Mit evighedsprojekt har været 4½ år undervejs, men nu er det tid til at få det afsluttet. Jeg mangler kun 20 firkanter, så det burde være overkommeligt. 


Makeuppung til min svigerinde.


Strikket pude til min bror og svigerinde, eller nok mest til min svigerinde, for jeg tror min bror er forholdsvis ligeglad.





fredag den 19. december 2014

Hæklerier

Elsker at hækle men hader monteringen. Jeg er virkelig dårlig til montering af hæklerier. Jeg kan simpelthen ikke få det pænt, og det ender altid med at sidde skævt og have synlige syninger.

Her er det en Kay Bojesen fugl, som ligger og venter... Jeg har gjort et par uheldige forsøg, og nu ligger den så bare her og er belastende. Om den bliver monteret ved jeg ikke, lige nu bliver jeg træt bare af at kigge på den. 


Næh, så er jeg mere til monteringsfri hækling. Juletræerne her er hæklet i bomuld, er 14 cm. høje og hæklet efter denne opskrift.


Og imens jeg går og sender onde øjne mod fuglen, hygger jeg med at strikke sokker.






fredag den 23. maj 2014

Store dragedag og lidt krea...


Skal du med til dragedag i Gilleleje på søndag?
Jeg har lånt et par søde børn, og vi glæder os :)

                                     Billede: Så er det på Søndag vi har vores store Drage dag.
Vi håber at se en masse legesyge børn og voksne til en skøn dag.
Hilsner
Pia, Steen & Sanne

I dag er jeg blevet færdig med en sommerkjole/natkjole til min niece i det blødeste jersey, og jeg har sammen med mit strikketøj nydt solen på terrassen.

 





søndag den 20. april 2014

Ahhh, ferie...

Efter et par dage i Sverige og en skøn 40-års fødselsdag hos denne dejlige kvinde, er kæresten sendt ud at sejle, og jeg har planer om en hyggelig dag ved symaskinen. Ferie er nu en dejlig opfindelse.

Lige nu er jeg lidt bidt af at strikke smog... Mønstret er enkelt men effektfuldt. 


Min første strikkede pude er langt om længe færdigmonteret, men jeg er desværre ikke helt tilfreds. Der skulle have været mere fyld i, knapperne passer ikke rigtig til, og jeg har trukket den skæv i hjørnerne, da den blev syet sammen. Øv, men så er jeg det klogere til næste gang. 


Mit første forsøg på at sy en toilettaske kom til at se sådan ud. Den er quiltet, hvilket jeg ikke havde prøvet før, og nu er jeg oppe på tre lynlåse. Måske bliver jeg helt god til det en dag? Tasken er til min niece. 


Heldragten og haremsbukserne er også til min niece. Dragten er blevet rigtig fin med lommer og blomstret foer i hætten.


                                     

Jeg har endelig bevæget mig ud af den trygge Mini-Krea verden, og er igang med en t-shirt kjole efter mønster fra denne bog. Det er en rigtig flot bog, med gode mønstre og syvejledninger. Den kan klart anbefales. I samme serie findes en 0-3 år og et tillæg med mønstre til 8-11 år. 



Det seneste fra symaskinen er et etui til et batteri, som er fast inventar i min taske. Jeg bruger det til opladning af mobil og i-pad, når jeg er på farten og ikke lige er i nærheden af en stikkontakt.


Ikke mere bloggeri for denne gang. Snupper lige en halv time i solen, og bagefter er det sytid :)






søndag den 30. marts 2014

Tunesisk hækling og lidt strik...

Efter en workshop hos Tusindfryd med dygtige Pernille, er jeg blevet lidt bidt af tunesisk hækling.
Som mit første projekt har jeg hakket forsiden til en pude. Planen er, at der skal stof og nogle knapper bagpå.


For et par uger siden var jeg på endnu en workshop. Denne gang her, hvor vi bl.a. lærte at hakke "rundt". For at øve mig hakkede jeg en lille pude, og er nu igang med en noget større en af slagsen.  



På strikkefronten har jeg besluttet mig for at kaste strikketøjet i ringen og droppe strikkeudfordringen. Jeg får slet ikke strikket nok til at kunne præsentere et færdigt projekt hver måned, og det er ikke sjovt at være med, hvis man hele tiden skal presse sig selv for at få et bestemt projekt færdiggjort. Jeg kan godt lide at hoppe lidt rundt - nogle gange er jeg i humør til at strikke, andre gange vil jeg hellere hækle eller sy - så jeg må erkende, at sådan en udfordring ikke lige passer ind i min måde at være kreativ på. 
Et meget godt eksempel er mit januarprojekt, som jeg først nu er nået til at montere. 


Jeg får dog strikket lidt, og er igang med en trøje, hvor garnet driver mig til vanvid, så den er havnet i "en-gang-når-jeg-gider-bunken".


Denne her er til gengæld sjov at lave, og garnet er dejlig nemt at arbejde med. Den er strikket i smock-mønster efter en opskrift fra denne bog. Dem skal jeg helt sikkert strikke nogle flere af. 

Nu vil jeg finde tilbage til terrassen, nyde solen og strikke videre. 

Fortsat god søndag! 





søndag den 9. marts 2014

Bunken vokser...

Jeg er rigtig dygtig til at starte nye projekter, men knap så god til at få dem færdiggjort, hvilket betyder en evigt voksende kreabunke.

Heldigvis får jeg af og til afsluttet noget. Her en heldragt til min nevø.


Mit marts-strikkeprojekt er en trøje i dette garn. Den strikkes i halvpatent og der skal to lynlåse i.
Det er nok ikke realistisk, at jeg får den færdig i denne måned, så den ender muligvis med at blive et aprilprojekt.



Det er efterhånden længe siden jeg har hæklet, og da jeg så disse små påskekyllinger, fik jeg lyst til at finde hæklenålen frem. Mit første forsøg mislykkedes og blev til en kylling uden næb, så jeg må forsøge mig igen.



Skønt med en kreaweekend, hvor der er tid til både strik, hækling og symaskine :)





lørdag den 1. februar 2014

Januarstrik, strømper og stof...

Mit januarprojekt er strikket færdig men mangler at blive monteret, og da det er den kedelige del af arbejdet, må jeg se, om jeg får taget mig sammen i løbet af weekenden.


Februars strikkeprojekt er allerede i gang, og jeg har besluttet mig for at udvide med endnu en model. 
Den oprindelige plan var et par ragsokker med neonkant, og nu er der så kommet et par mønstrede oven i. Bare fordi jeg lige fik lyst til at se, hvordan det var at strikke med flerfarvet garn. 



Strømpestrikkeriet er stadig meget nyt, og jeg kæmper lidt med de mange pinde og opsamling til hælen. Men det begynder at ligne noget, og det er faktisk meget hyggeligt at strikke strømper. 
Hvor skelner man for øvrigt mellem om det er strømper eller sokker? eller er det måske bare to forskellige ord for den samme ting? 

I dag er strikkepindende dog skiftet ud med symaskinen. I Helsingør har tekstilfabrikken ind i mellem lagersalg med meget billige metervarer, og jeg har været forbi i dag. Jeg slæbte afsted med omkring 20 meter stof for 550 kr., så det må siges at være en god deal. De har også åbent i morgen, hvis nogen skulle være på de kanter. 










mandag den 13. januar 2014

Krea-opsparing...

Jeg er flere steder i Blogland stødt på ideen med en lille kreaopsparing, og nu er jeg så hoppet med på vognen.
I alt sin enkelthed går det ud på at lægge et beløb i glasset svarende til den uge kalenderen viser.
Jeg har nu sparet 6 kr op. Wuhuu :)
Når de sidste 52 kr. er lagt i glasset i uge 52 har jeg sparet 1378 kr. op, som jeg kan bruge på kreating under januarudsalget. Glæder mig allerede...


Der kommer også lige en strikke-update på mit januarprojekt:
21 ud af 60 cm. er nu strikket. Jeg er ikke verdens hurtigste strikker, men med 14 dage tilbage af måneden, burde det være muligt at nå.






lørdag den 11. januar 2014

Jeg kaster mig ud i det...

Efter mange overvejelser (skal/skal ikke - kan/kan ikke - tør/tør ikke) har jeg besluttet mig for at gøre det. Jeg tager udfordringen op.
Vægelsindet er udløst af Cecilies strikkeudfording. En super god og spændende idé, som jeg på en og samme gang er inspireret og skræmt af. Jeg er jo stadig forholdsvis ny strikker, så hvad nu hvis...
Men hvorfor ikke bare kaste sig ud i det? Jeg når det jeg når, og resultatet bliver efter bedste evne. 


                             image

Januar
HAY-inspireret pude strikket i Baby Alpaka fra Lana Grossa. Inspiration har jeg herfra. 



Februar
Ragsokker som dem jeg er igang med nu, bare med neonpink top og tå:



Marts
Æggevarmere fra Drops, så de er klar til påskebordet i april:

                                   


Nåh, men nu har jeg altså ikke tid til at blogge mere, for jeg må igang med at strikke :)



torsdag den 9. januar 2014

Godt fra start...


Kreamæssigt gik det noget sløvt for sig i november og december, men nu bliver der taget revanche. 

Mit første større strikkeprojekt - en poncho til mig selv.


Et par haremsbukser til min niece.


Hjemmehyggebukser til mig selv. 


Og så er jeg igang med mit allerførste par strømper. Det er ikke helt nemt at holde styr på alle pindene, og især hælen er meget svær synes jeg, men jeg skal heldigvis til strik i aften, så hjælpen er lige ved hånden. Skønt...











torsdag den 3. oktober 2013

Jeg har taget tilløb...

Men altså ikke tilløb til at løbe eller hoppe langt, for det kan mine ben ikke finde ud af mere.
Så det blev i stedet tilløb til et indlæg på bloggen - et langt tilløb, men her kommer det.

I september blev min svigermor 60, og hun havde ønsket at fejre dagen med familie og venner på Kreta. Skønt at forlænge sommeren lidt...



I fødselsdagsgave havde hun ønsket sig en overlocker, og vi havde alle samlet ind til et stort gavekort, som jeg havde syet et net til. Synes stoffet passede perfekt til lejligheden, fordi der var små symaskiner på.


Jeg havde garn og hæklenål med på ferien, men blev grebet af en god krimi, så det var ikke meget jeg fik hæklet.

For et par måneder siden var jeg til hækleblogtræf hos Karina, hvor jeg lige var gået igang med dette sjal. Nu er det færdig, og jeg har allerede garn klar til det næste. DIY til dette meget nemme sjal finder du her.


Karina viste mig nogle fede armbånd, hun havde hæklet, og selvfølgelig måtte jeg også igang, da jeg kom hjem.


Jeg er endnu ikke så ferm med strikkepindende, men har med god strikke -og syhjælp fået lavet denne fine clutch. Jeg er meget stolt :)


Af igangværende projekter har jeg bl.a. et par hjemmebukser til mig selv, en strikket poncho og filtede sutsko - og jeg kunne snildt fortsætte listen. Faktisk var jeg fuldt opsat på at strikke ponchoen færdig, før jeg startede noget nyt, men sådan kom det ikke til at gå.

Jeg har købt et par nye mønstre, og næste projekt på listen bliver bukser med stjerner til min nevø.



For tre uger siden havde min venindes søn fødselsdag. Stoffet til bukser var købt, men den færdige gave måtte han have til gode, for jeg nåede ikke at blive færdig. Og faktisk har han den stadig til gode, for jeg er ikke nået længere end til at klippe delene ud. Det er størrelse 3 år, og hvor er det bare en nuttet størrelse, når man er vant til at sy i størrelse 6, 8 og 10 år.














LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...