Viser opslag med etiketten DIY. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten DIY. Vis alle opslag

søndag den 16. juli 2017

DIY super nemme babybukser

Det oprindelige mønster er til bukser med lommer, men kan hurtigt laves om til en super nem variant uden lommer.
Se bare her:


Hent, print og klip mønster. Mønsteret finder du her.
Da der ikke skal lommer i, kan man spare sidesømmen, og de to mønsterdele kan tapes sammen.
Dog skal der klippes lidt fra, fordi mønsteret er incl. 1 cm. sømrum. Et sømrum som ikke skal bruges, på de lige sider, fordi der som nævnt ikke skal laves sidesømme.
Klip derfor 1 cm. af den lange side på hver mønsterdel.



Læg stoffet dobbelt, nål mønsteret fast og klip.

  
Sy de to dele sammen ret mod ret i de øverste buer. Du kan enten overlocke eller sy med zigzag. Hvis du bruger en almindelig symaskine, skal du huske at bruge en stræksøm.


Sy skridtsømmen sammen.Vær opmærksom på at ligningen er højere på bagbuksen, så du skal nåle skridtsømmen sammen nedefra for at få pæne lige bukseben.



Nu skal der klippes rib til ben og talje. Jeg kan bedst lide at skære min rib, men du kan sagtens klippe. Du skal bruge et stykke til taljen som er 36 cm. langt og 16 cm. højt. Til benene skal du bruge to stykker som er 6 cm. lange og 10 cm. høje.


Sy ribstykkerne sammen ret mod ret. Fold dem derefter så de kommer til at ligge dobbelt med retsiden udad.


Inddel med nåle hver ribstykke i fire og gør det samme med bukseben og talje. Sæt ribben på bukserne ret mod ret. Først de fire nåle og derefter med ekstra nåle. Ribben skal strækkes i hele stoffets længde uden at der trækkes i stoffet. Det kan ikke betale sig at spare på nålene.



Overlock eller zigzag ribben fast.


Bukserne er nu færdige!






torsdag den 27. august 2015

Psst... Hækletips

Et par hækletips...


Den perfekte kugle/bold:
Denne opskrift på hæklede kugler er indre mindre end genial, synes jeg. 
Kuglerne bliver langt tættere, så du slipper for huller, hvor fyldet kan ses igennem. 
Eneste minus er, at det ikke er TV-hækling. Ikke to rækker er ens, så man skal følge godt med i opskriften. 

Usynlig indtagning:
Når man hækler rundt, er denne måde at tage ind på rigtig god. Man undgår huller og får en stort set usynlig indtagning. Og så er det nemt.


God fornøjelse med hæklerierne...









fredag den 20. januar 2012

African Flower DIY på dansk

Hos Heidi kan I nu finde en DIY på den hæklede African Flower. Jeg er faldet over et par småfejl i min oversættelse, som jeg lige skal have meldt tilbage til Heidi, men der er ikke umiddelbart fejl i selve opskriften, så det er bare med at komme igang med hækleriet.


Jeg ser frem til at se alle jeres flotte blomster, for selvom det er samme opskrift vi følger, er der mange muligheder for forskellige udtryk alt efter garntype og farvevalg.
                                                   


                                                      God fornøjelse!


fredag den 13. januar 2012

African Flower DIY på dansk

Flere har spurgt om opskriften på African Flowers på dansk, og jeg har derfor lavet en aftale med Heidi om, at lave en dansk oversættelse til hendes DIY, som I så kan finde på hendes blog. Jeg regner med at starte på oversættelsen i weekenden, og skal selvfølgelig nok give besked når den er klar.






                                                Rigtig god weekend!



søndag den 8. januar 2012

Hæklerier

Det er ved at være længe siden, jeg hæklede en stak sekskanter, som skulle blive til nålepuder. I går blev så dagen, hvor jeg fik monteret dem alle sammen. Jeg har lagt dem i min Amiobutik, og om der er salg i sådan noget, må tiden så vise. En hurtig rundtur derinde giver dog grund til mistanke om, at der er mange om buddet indenfor stort set alle kategorier, så spørgsmålet er, om ikke man drukner i mængden?


Jeg er godt tilfreds med dem alle, men især de to her er ret fine, synes jeg.

En sød lille brun mus

Og en retrobamse
Har du lyst til selv at lave en nålepude, så finder du en DIY i kreafanen øverst på siden.

Min kærestes nevø har ønsket sig en hæklet mobilting i lilla, så den er på vej til ham.
Håber han bliver glad for den.


Jeg havde egentlig fundet symaskinen frem i går, fordi jeg ville igang med nogle bukser, som har ligget og ventet alt for længe. Men hæklenålen vandt, og nu hvor hækle-hængepartierne er klaret, finder jeg måske tid til at sætte mig ved symaskinen i aften?

Skal lige have bagt nogle burgerboller først, for hos os er menuen idag hjemmelavede burgere. Mums!







mandag den 28. november 2011

DIY Hæklet nålepude

Under fanen "DIY Krea" ligger der nu en opskrift på hæklede nålepuder. Må hellere lige pointere, at de ikke er min opfindelse. Jeg har set dem  flere steder i Blogland, men har ikke fundet en brugbar opskrift. Derfor har jeg prøvet mig frem og har skrevet ned undervejs. Håber det er forståeligt og brugbart.


                         
                                                    God fornøjelse :o)



LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...