Viser opslag med etiketten weekend. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten weekend. Vis alle opslag

søndag den 9. marts 2014

Bunken vokser...

Jeg er rigtig dygtig til at starte nye projekter, men knap så god til at få dem færdiggjort, hvilket betyder en evigt voksende kreabunke.

Heldigvis får jeg af og til afsluttet noget. Her en heldragt til min nevø.


Mit marts-strikkeprojekt er en trøje i dette garn. Den strikkes i halvpatent og der skal to lynlåse i.
Det er nok ikke realistisk, at jeg får den færdig i denne måned, så den ender muligvis med at blive et aprilprojekt.



Det er efterhånden længe siden jeg har hæklet, og da jeg så disse små påskekyllinger, fik jeg lyst til at finde hæklenålen frem. Mit første forsøg mislykkedes og blev til en kylling uden næb, så jeg må forsøge mig igen.



Skønt med en kreaweekend, hvor der er tid til både strik, hækling og symaskine :)





søndag den 9. februar 2014

Skøn weekend...

Ingen aftaler og god tid til både små og store sysler.
Min kæreste ordner båd i haven, mens jeg syr og ser OL inde i varmen.

En lille pakke bukser i str. 3 år til min venindes søn 
Turkis babyfløjl
Safaribukser med faaaaarlig løve
 Stræk.denim

Jeg er komme godt igang med heldragten fra forrige indlæg. Foret hætte, lommer og ærmer er klar, men for ikke at gøre noget dumt, venter jeg med næste skridt til syundervisning om en uges tid.


I dag er planen at tegne mønster og klippe stof til en heldragt til min nevø. Den skal syes i billestof med sort foer. Egentlig var hans ønske, at den skulle syes i stof med zombier, som åbenbart er mega sejt, men jeg bildte ham ind, at det ikke findes. Mon det er en lille løgn?


Søndagshygge som kun bliver endnu mere hyggelig ved tanken om, at jeg har ferie i næste uge :)





søndag den 12. januar 2014

Forkølet søndag...

Pinterest = hyggelig tidsfordriv når man er forkølet og ikke rigtig kan tage sig sammen til at forlade sofaen. Har samlet lidt indtryk herunder.


                         

                                  fox.

                                  Knitting Project Bag

                                   Charlotte vannier, chaque mois dans Phosphore, donne des idées à "faire avec ses mains"

                                    Small+Knitting+Projects | Small knitting project bag - Keep Calm and Carry Yarn - turquoise

                                      DIY: remake an oversized t-shirt...sooo cute!
                               beautifully painted stones

                                Felt Forest Friends Keychains

                                         Tea Towel DIY

                                  I love this! Embroidered houses with crocheted roofs.





tirsdag den 13. november 2012

En dejlig weekend...

Til min kærestes fødselsdag gav jeg ham en weekend i København, som han på heldigste vis fik lov at dele med mig - ja det gælder om at være snedig med de gaver, og sørge for at give noget som involverer én selv...

Lørdag startede vi på Zoologisk museum, hvor især deres udstilling om Darwin og evolutionen var rigtig flot. Også deres midlertidige udstilling om fjer var interessant, nok mest fordi man ikke lige tænker over, at flere dinosaurer faktisk havde fjer. Vi har begge læst/lyttet til Sissel-Jo Gazans bog Dinosaurens fjer, hvilket gjorde det ekstra interessant at se udstillingen med de fjerede væsner. Både udstilling og bog kan for øvrigt varmt anbefales.







Efter museumsbesøget tjekkede vi ind på vores hotel, hvor vi havde nogle timer til at slappe af (en af de ting man er nødt til at planlægge med, når man slæber rundt på sclerose). Vi er så heldige, at min kærestes far arbejder på Radisson Blu Royal, og vi derfor kan overnatte langt bedre end, hvad der normalt passer vores pengepung. Efter hvil og dejlig middag på hotellet tømte vi slikbiksen i Imperial og tilbragte et par timer i selskab med James Bond.
Udsigten fra vores værelse kunne vi ikke klage over - Tivoli som allerede er i fuld gang med at pynte op til jul.


Efter en lækker morgenmad søndag kørte vi i Torvehallerne og sugede til os af indtryk.


Weekenden blev rundet af med en tur i Operaen, hvor vi så Madam Butterfly.





En dejlig weekend som sagtens kan tåle en gentagelse :)


fredag den 21. september 2012

Nu kører kreabussen...

Efter en lang krea-sløv periode er der nu kommet gang i hjulene igen...

Endelig har jeg fundet det sykursus som er helt rigtigt for mig. Juhuuu...
Jeg startede i går ,og kan næsten ikke vente til det bliver torsdag igen.
Første projekt var et par bukser til min nevø.
Bukser har jeg lavet før, men denne gang fik jeg prøvet at sy på overlocker, og der er jo en verden til forskel. Hold nu op det var sjovt, og det endelige produkt blev så meget flottere end normalt. Sådan en dejlig ting bliver jeg nok nødt til at eje inden så længe.


Der er sideløbende med syeriet (er det mon et ord?) også gang i strikkepindende og hæklenålen.

På strikkefronten er det en poncho.


Og hækleriet er halsrøret her, som jeg tidligere har nævnt. 



Der bliver desværre ikke tid til så meget krea i weekenden - lørdag skal vi til fødselsdag, og søndag får vi gæster til frokost - men mon ikke der kan sniges lidt stof eller garn ind hist og her? Jeg vil i hvert fald gøre hvad jeg kan.



LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...