Jeg har besluttet mig for, at gøre et forsøg på at reducere mit garnlager, før jeg køber nyt garn.
Ja, jeg skrev forsøg, og det er da heller ikke gået helt efter planen.
Til mit forsvar har jeg dog fået brugt en del garn og kun købt meget lidt - du ved det der helt nødvendige "jeg kan ikke leve uden det" garn.
Her lidt billeder af noget af det jeg har hæklet af mine bomuldsrester.
Der er stadig masser af garn i skuffer og skabe, så mission "brug dine rester" fortsætter.
Lige nu er jeg dog igang med at hækle et sjal, af noget garn jeg bare var nødt til at købe. Jeg har også gang i både strikke -og syprojekter, men er det ikke sådan det er at være et kreativt menneske - altid gang i flere projekter på samme tid?

