torsdag den 14. november 2013

Home sweet home

Efter fire uger på sclerosehospitalet i Haslev er det virkelig skønt at være hjemme igen. Det har været nogle gode men også hårde og konfronterende uger.
Mere om det en anden dag...

For et par uger siden gik vi shop-amok i Sverige og jeg fik bl.a. købt billigt garn. 100 grams nøgler til kun 14.95 SEK. Lige nu ærger det mig at jeg ikke købte mere, men sådan vil det nok altid være.


Min første tanke var at hækle denne poncho, som jeg har set hos Karina, men jeg har desværre ikke garn nok til de 30 firkanter der skal bruges, så nu bliver det et lille tæppe i stedet. Jeg burde overhovedet ikke gå igang med nye projekter, for jeg har så meget liggende som ikke er færdigt. Men med nyt garn i huset er det bare så svært at lade være.


Jeg havde store planer om alt det krea jeg skulle nå mens jeg var indlagt, men det var utrolig lidt jeg fik lavet på de fire uger. Det blev til en håndfuld hårelastikker som dem her, jeg fik hæftet lidt ender på mit evighedsprojekt, og så fik jeg (selvfølgelig, fristes jeg til at sige) startet på endnu et projekt.


Vil hækle lidt videre på mine turkis firkanter mens jeg tænker over, hvilket af mine uafsluttede projekter der skal øverst på to-do-listen.



1 kommentar:

  1. Godt med hækleprojekter og mange af dem :-)

    Har simpelthen ikke haft overskud til at arrangere hækletræf igen, men vil så gerne mødes med dig igen :-)

    Håber du har det godt, ovenpå indlæggelse og det hele...

    De kærligste tanker, en travl Karina

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...