fredag den 3. maj 2013

Det var så april...

En april hvor det der har fyldt aller mest har været lockouten. Jeg håber, at det er både første og sidste gang, jeg oplever sådan en gang rod.

Da vi mødte på arbejde i mandags blev vi mødt af glade ledere, kollegaer og elever. Der var flag, roser, kram, morgenmad, fælles frokost og stemningen var for den største dels vedkommende rigtig god.


Lockouteperioden har ikke udelukkende været skidt. Jeg har haft mange hyggelige timer med min nevø, som kun havde én skoledag om ugen. Vi fik påbegyndt en tiltrængt opfriskning af vores køkken. Solen er kommet og vi har spist årets første is :) Og så har der været lidt ekstra tid til at være kreativ.



Ikke det bedste billede. Kjolen er rød med små hvide prikker, og den er så fin
Cowboykjole med elastikblonde og strygemærke - sidstnævnte gav gode point hos min niece
Projekt køkken med tre lag meget grimt og genstridigt retrotapet
Glæder mig til det hele er hvidt
Nødkøkken i stuen - bliver så skønt når det er slut med det

Sidst men absolut ikke mindst så har jeg købt mig en overlocker - men mere om det på et andet tidspunkt.


                                                              Rigtig god weekend :)





1 kommentar:

  1. jeg er lidt bagud,,,, vi er godt igang med maj allerede, håber du får lavet køkkenet færdigt meget snsrt, ikke rart at bo på feltmaner

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...