lørdag den 22. januar 2011

Nu med symaskine...

Jeg har endnu ikke hørt noget om min længe ventede symaskine, så nu har jeg lånt min svigerindes gamle og er spændt på, om jeg kan få gang i den. Der følger ingen instruktionsbog med, men den skulle efter sigende være nem at have med at gøre.


Synes det er et lidt skræmmende projekt, så jeg skal lige tage mig sammen. Her til formiddag har jeg bare gået og kigget lidt på den, og hvad næste skridt bliver har jeg ikke helt besluttet endnu.

Efter sidste weekends strikkecafé fik jeg mod på at kaste mig ud i det obligatoriske begynderprojekt - et halstørklæde. Garnet er 100 % uld, hvilket giver rigtig lækker strik, og det er flerfarvet, som jeg synes giver en fed effekt.


Jeg er stadig i gang med mit hæklede tæppe og laver en status på det en af de nærmeste dage. Synes fortsat det er sjovt at hækle firkanterne, men glæder mig ikke specielt til at skulle hæfte ender og hækle dem sammen.

Til sidst et lille forårssuk...


Måske lige optimistisk nok at tænke forår i januar måned, men jeg er så klar og kan slet ikke lade være med at købe farvestrålende blomster.

Fortsat god weekend!



1 kommentar:

  1. Gå du bare lidt rundt om symaskinen søde Irene.
    Inden længe har du gang i endnu et af dine skønne projekter:)

    ...og når foråret lader vente på sig, så er det da skønt med farver indendørs;)

    Stort knus fra mig

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...