onsdag den 31. juli 2013

Lovely London

Hjemme igen efter en fantastisk tur til London er jeg så småt ved at vænne mig til at skulle på arbejde igen Heldigvis starter jeg stille og roligt op med nogle dages forberedelse hjemme og en enkel kursusdag på skolen.
Lige nu prøver jeg at vende mig til tanken om, at jeg for første gang i mit lærerliv ikke skal have decideret klasseundervisning. Jeg skal i det kommende skoleår være pædagogisk IT-vejleder, og skal derfor ikke være knyttet til en klasse. Jeg elsker at være lærer og elsker at undervise, men synes samtidig at IT-rollen er utrolig spændende, så tanker og følelser konflikter lidt for tiden, og jeg håber at få det lagt i de rette kasser, når jeg tager fat på forberedelsen i næste uge.

London var alt det jeg havde forventet og en hel masse mere - en skøn by som jeg glæder mig til at vende tilbage til. Vores hotel lå lige ud til Trafalgar Square, så vi boede lige midt i det hele, og min søde kæreste fik en masse kilometer i benene og god træning af overarmene ved at skubbe mig rundt i Londons gader. Jeg var inden turen meget spændt på, hvorvidt det var muligt at holde storbyferie med en kørestol, men med min tålmodige og seje "skubber" gik det rigtig godt :)
Og til sidst en omgang London billed-spam.























5 kommentarer:

  1. Smukke billeder. Har selv været i London i sommerferien, så det vækker minder :)

    SvarSlet
  2. Dejligt du havde en go' tur:) vejret har jo været skønt der. Vi kom hjem i går efter 16 dage i England hos familien. Vi tog til London den ene dag så ungerne kunne se hvor de var født:)

    http://hvisvindenvender.blogspot.dk/2013/07/der-blev-i-fdt.html

    SvarSlet
  3. Hvor er det dejligt at læse du havde en god ferie i London, og god hjælp af din kæreste ,,,Dejligt i har nydt sådan en skøn ferie sammen , smukke foto du deler med os ,,,
    pøj pøj med dit nye skolearbejde

    SvarSlet
  4. London er bare en skøn by. Helt klart vores favorit rejsemål. Trafalgar er den perfekte sted at bo, tæt på alt. Jeg overvejer en en dags tur for at shoppe tøj i september.

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...