lørdag den 14. maj 2011

Mit 80´er crush

Jeg er ind i mellem blevet hørt sige mindre pæne ting om Facebook, men så er der jo selvfølgelig også de åbenlyse fordele. Som når man bliver mindet om de gode gamle 80´ere, hvor denne her var det store hit. 


Jeg var 12 år dengang og syntes, at Herreys var Guds gave til både piger, modeindustrien og musikbranchen.

I et par år havde jeg det største crush på Louis, ham I den mørkeblå skjorte. Faktisk var jeg overbevist om, at hvis jeg bare fik mulighed for at møde ham, så ville han også blive helt vildt forelsket i mig. Øhhh, jeg var som sagt 12, så hvad havde jeg mon lige forestillet mig?
Men han var altså helt fantastisk og hør lige denne her.






Det var en god tid fra 1984 og to-tre år frem. Værelset blev tapetseret med plakater, musikken drønede ud af kasettebåndsafspilleren og sammen med Carina, som boede inde ved siden af, blev der lagt mange planer. Vi ville løbe hjemmefra for at finde Herreys, snige os backstage til en af koncerterne, melde os ind i Mormonkirken (de tre drenge var mormoner), og vi har sikkert haft en masse andre hemmelige og helt umulige ideer på tegnebrættet. Ret morsomt at tænke tilbage på.

Og sådan ser de så ud 25 år senere...


Til sidst lige den engelske version af Diggi-loo Diggi-ley. Totalt 80´er musikvideo, og læg mærke til dansen... Kan du huske det?








3 kommentarer:

  1. ,,, der er ikke et øje tørt , elsker 80er musik

    SvarSlet
  2. Haha, da jeg så den under de nye indlæg under min læseliste, synes jeg det lille billede lignede Linie3 :)

    SvarSlet
  3. Hej Irene
    Jeg beklager jeg skriver her, men kan ikke finde en mail på dig nogen steder :/ Jeg er lidt en klejne mht at købe nogle af dine smykker, var forbi din hjemmeside fordi jeg virkelig gerne vil købe nogle forskellige hårspænder - men hvor bekræfter jeg mit køb, eller hva man ska sige? (-: Kh Kath

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...