Jeg køber da lige noget stof og bikser en nederdel sammen...
Øhhh, nej sådan hænger det ikke helt sammen, har jeg måtte sande.
Øhhh, nej sådan hænger det ikke helt sammen, har jeg måtte sande.
Da jeg besluttede mig for at lære at sy, havde jeg ingen idé om, hvor lang tid det rent faktisk tager at nå frem til slutproduktet. Stof der skal vaskes, mønster der skal tegnes af, kanter der skal zig-zagges osv. Det er altså ikke det hele der er lige sjovt, og jeg øver mig i at nyde hele processen og ikke kun selve tiden ved symaskinen.
Og så kræver det virkelig meget plads at sy,
Jeg misunder dem der har et sted hvor symaskinen bare kan stå fremme. Ofte får jeg ikke syet, fordi det er så besværligt at finde det hele frem hver gang. Derfor har jeg nu indtaget vores spisebord, som er blevet forlænget med en plade, og der hersker et skønt kaos af stof, mønstre og knappenåle.
Jeg har efterhånden fået anskaffet mig en del fint stof og en masse mønstre, og nu er det tid til at få syet noget af alle herlighederne. Indtil videre har jeg klippet ud til et par bukser og to nederdele til min niece på 3½.
Det er min nye taktik. Alt det kedelige først - vaske, tegne og klippe. Og så det sjove til sidst - at sy.
Hvor snedig er jeg lige...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar