Altså af den slags man ikke vidste man havde brug for før man så dem.
Dankortet har været på overarbejde de sidste par dage, men jeg vil undskylde mig med, at det er små beskedne beløb der er brugt hver gang. Hmmm...
Her kommer lidt billedspam til dem der, som jeg, synes det er sjovt at se, hvad der tilfældigt falder ned i andres indkøbskurve, når de bare lige skal ned efter mælk.
En stak strømpegarn så der kan hækles dyr. Forrest ligger skjoldet til Mie Mariehøne fra denne bog, som jeg også tidligere har linket til.
Dankortet har været på overarbejde de sidste par dage, men jeg vil undskylde mig med, at det er små beskedne beløb der er brugt hver gang. Hmmm...
Her kommer lidt billedspam til dem der, som jeg, synes det er sjovt at se, hvad der tilfældigt falder ned i andres indkøbskurve, når de bare lige skal ned efter mælk.
En stak strømpegarn så der kan hækles dyr. Forrest ligger skjoldet til Mie Mariehøne fra denne bog, som jeg også tidligere har linket til.
En stak farvede kuverter til en 10´er fra Netto. Bare fordi det er nogle lækre farver.
Viskestykker ligeledes fra Netto. Ikke fordi vi mangler viskestykker, men det er billigt stof. Fik ideen fra Sine.
Selvom vi ikke selv har børn kan jeg ikke helt afholde mig fra at gå i svimer over diverse børneting. Det nyder bl.a. min brors børn godt af. De er dog blevet for store til sparkedragter, men babytøj er så nuttet, så ind i mellem er det altså svært at lade det være. Derfor blev det til to sparkedragter til min venindes lille dreng på snart 5 måneder.
Og til min nevø og niece fandt jeg et par bøger og nogle søde muffinsforme. Så nu er de tvangsindlagt til at bage med deres faster næste gang jeg kommer forbi.
Bøgerne skal naturligvis pakkes ind i Toy Story papir, for lige for tiden er Woody og Buzz det store hit.
"imod det uendelige univers..."
Jeg var til kontrol på scleroseambulatoriet i går og var virkelig træt efter næsten tre timer på hospitalet. Vi skulle dog lige købe en fødselsdagsgave på vej hjem, og så fandt jeg denne film som, uden jeg vidste det, bare har manglet i samlingen alt for længe. Hvor var det hyggeligt at putte sig under et tæppe på sofaen, slappe af og synge med på Edelweiss og sukke lidt over Christopher Plummer.
Gode bøger kan man aldrig få nok af, og jeg har mere end svært ved at lade være med at købe nye.
Min kæreste er begyndt at høre en del lydbøger, men jeg er endnu ikke helt hoppet med på bølgen. Synes det er top-hyggeligt at læse, men kan godt se det smarte i også at kunne "læse" mens man fx kører bil. Så måske jeg skulle prøve det. Vi fik i hvert fald købt lidt flere til samlingen.
Denne bog fandt jeg til 50 kr. hos vores lokale boghandler. Den glæder jeg mig til at læse, når jeg er er færdig med de andre der ligger og venter. Lige nu læser jeg Giganternes Fald, og den kan klart anbefales.
Og så til sidst men absolut ikke mindst, nye sko. Dette skønne par fik jeg til halv pris 450 kr.
Elsker udsalg!
Nu er jeg snart oppe på de magiske 35 faste læsere der udløser præmierne i min Give Away, og jeg glæder mig meget til at sende gaverne afsted.
Rigtig god weekend.
Kh. Irene
Det må være lækkert med en faster som dig, til rigtig at hygge sig med!!!
SvarSletDet er uvurderligt for de små (og for forældrene, at deres børn får noget, man ikke selv kan give dem, nemlig ægte nærvær med andre voksne)!
Dejlige ting, du har fundet!
Hej fra Line
P.S. Tillykke med de 35 læsere! Godt gået, Irene!!