onsdag den 10. december 2014

Den perfekte blogdag...

Sådan en findes nok ikke, men lige i dag passer det mig rigtig godt, at bruge lidt tid på bloggen, som jo efterhånden har ligget stille meget længe.

I august/september var jeg indlagt i seks uger med et stort attak, som virkelig trak tænder ud. Ovenpå igen og tilbage på arbejde, har der været en del at se til. Jeg havde i et naivt øjeblik håbet, at det hele - eller bare lidt af det - på fortryllende vis var forsvundet, men sådan gik det ikke. Heldigvis har jeg en fantastisk arbejdsplads, hvor de på flotteste vis har skabt plads til mig og mine skavanker, så jeg føler mig meget heldig og er rigtig glad for mit arbejde.

Nu er det så desværre gået sådan, at jeg er rendt ind i endnu et attak, og er sat ud af spil en uges tid. Heldigvis kan jeg klare denne omgang behandling uden indlæggelse.

Følgende kommer et billedspam af adventsgaver og lidt andet, som jeg har fået fra hånden på det sidste,

1. søndag i advent til mine yndlingsbørn

Til min svigerinde, så hun kan holde fødderne varme på arbejde

2. søndag i advent - nattøj til min niece

0g endnu et sæt nattøj

3. søndag i advent - joggingbukser til min nevø

3. søndag i advent - til min niece

Nattøj - adventsgave til min nevø

Og et sæt nattøj mere
Udover adventsgaver og julegaver har min niece også fødselsdag i december. Der havde jeg syet denne fede sweat-kjole - som desværre tager sig virkelig dårligt ud på billedet. Mønstret er fra Alt om håndarbejdes symagasin nr. 10/2014.


Hun fik også en dejlig blød vest syet efter et mønster fra Onion.


I år har min svigerinde også fået adventsgaver - bare sådan for hyggens skyld. Det har været små hjemmelavede stykker julepynt. Bl.a en syet juleflagranke, som jeg desværre ikke fik taget et billede af.

Stoffet her er billige viskestykker fra Netto, som jeg efter inspiration fra denne blogger fik lavet til små juletræer

Opskriften til juletræerne er fundet her. Til adventsgaven blev de hæklet i grøn, Dem på billedet har min kusine bestilt til en grå/pudderfarvet jul. 
Lige nu er jeg igang med Kay Bojesenfuglen, men synes den har fået en lidt lang krop. Jeg må gøre den færdig, og se om der skal justeres på den næste. Opskriften kan du finde lige her,





Fortsat god dag...



2 kommentarer:

  1. Tak fordi du linker :) jeg har også hæklet en, hvor jeg synes kroppen blev for lang, så derfor har jeg i den nye udgave også skrevet, at man kan droppe nogle omgange. Den oprindelige opskrift er jo ikke min, men en jeg har fået lov til at dele af ophavskvinden og nu med små ændringer :)

    SvarSlet
  2. Det er mig der takker for deling. Jeg læste ikke opskriften igennem, før jeg startede. Derfor så jeg først, det du havde skrevet om krpslængden for sent. Men pyt med det. Det er jo altid hyggeligt at hækle og også at lære undervejs. Den skal nok blive fin alligevel :)

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...