tirsdag den 23. december 2014

Easy Peasy Snowflake

Hæklede snefnug til julegaverne. De er super nemme og hurtige at hækle. Jeg har fulgt denne video tutorial.

10 cm. i diameter. Akrylgarn på nål 5
5,5 cm. i diameter. Tyndt bomuldsgarn på nål 2,5 





fredag den 19. december 2014

Hæklerier

Elsker at hækle men hader monteringen. Jeg er virkelig dårlig til montering af hæklerier. Jeg kan simpelthen ikke få det pænt, og det ender altid med at sidde skævt og have synlige syninger.

Her er det en Kay Bojesen fugl, som ligger og venter... Jeg har gjort et par uheldige forsøg, og nu ligger den så bare her og er belastende. Om den bliver monteret ved jeg ikke, lige nu bliver jeg træt bare af at kigge på den. 


Næh, så er jeg mere til monteringsfri hækling. Juletræerne her er hæklet i bomuld, er 14 cm. høje og hæklet efter denne opskrift.


Og imens jeg går og sender onde øjne mod fuglen, hygger jeg med at strikke sokker.






onsdag den 17. december 2014

Velkommen til flagfabrikken

I løbet af weekenden fik jeg syet en bunke flagranker. De er forholdsvis ukomplicerede at lave og er gode til fx små værtindegaver her i julen.

De to med julemotiv har allerede fået nyt hjem. De blev til en julehilsen til vores to søde rengøringsdamer. At jeg ikke skal tænke på rengøringen herhjemme giver plads og overskud i hverdagen, og jeg sætter stor pris på deres indsats og søde måde at være på. 

Den grønne og den lilla er til min nevø og niece og er en del af en indflytningsgave. De flytter snart i hus, og børnene skal for første gang have hver deres værelse.

Den "muselmalede" er tænkt som en værtindegave, men jeg kan ikke røbe til hvem.


Den her er til min søde kollega Anne, som jeg har været så heldig at være nisseven for i år. Jeg har dog ikke fået hygget så meget om hende, som jeg gerne ville, fordi jeg har haft en del sygedage i denne måned. Men lidt er det da blevet til, og i morgen skal der flages ved hendes dueslag.


Og til sidst lige en jeg fik lavet til mig selv...








lørdag den 13. december 2014

God jul nabo...



                                          En lille julehilsen til vores naboer...










onsdag den 10. december 2014

Den perfekte blogdag...

Sådan en findes nok ikke, men lige i dag passer det mig rigtig godt, at bruge lidt tid på bloggen, som jo efterhånden har ligget stille meget længe.

I august/september var jeg indlagt i seks uger med et stort attak, som virkelig trak tænder ud. Ovenpå igen og tilbage på arbejde, har der været en del at se til. Jeg havde i et naivt øjeblik håbet, at det hele - eller bare lidt af det - på fortryllende vis var forsvundet, men sådan gik det ikke. Heldigvis har jeg en fantastisk arbejdsplads, hvor de på flotteste vis har skabt plads til mig og mine skavanker, så jeg føler mig meget heldig og er rigtig glad for mit arbejde.

Nu er det så desværre gået sådan, at jeg er rendt ind i endnu et attak, og er sat ud af spil en uges tid. Heldigvis kan jeg klare denne omgang behandling uden indlæggelse.

Følgende kommer et billedspam af adventsgaver og lidt andet, som jeg har fået fra hånden på det sidste,

1. søndag i advent til mine yndlingsbørn

Til min svigerinde, så hun kan holde fødderne varme på arbejde

2. søndag i advent - nattøj til min niece

0g endnu et sæt nattøj

3. søndag i advent - joggingbukser til min nevø

3. søndag i advent - til min niece

Nattøj - adventsgave til min nevø

Og et sæt nattøj mere
Udover adventsgaver og julegaver har min niece også fødselsdag i december. Der havde jeg syet denne fede sweat-kjole - som desværre tager sig virkelig dårligt ud på billedet. Mønstret er fra Alt om håndarbejdes symagasin nr. 10/2014.


Hun fik også en dejlig blød vest syet efter et mønster fra Onion.


I år har min svigerinde også fået adventsgaver - bare sådan for hyggens skyld. Det har været små hjemmelavede stykker julepynt. Bl.a en syet juleflagranke, som jeg desværre ikke fik taget et billede af.

Stoffet her er billige viskestykker fra Netto, som jeg efter inspiration fra denne blogger fik lavet til små juletræer

Opskriften til juletræerne er fundet her. Til adventsgaven blev de hæklet i grøn, Dem på billedet har min kusine bestilt til en grå/pudderfarvet jul. 
Lige nu er jeg igang med Kay Bojesenfuglen, men synes den har fået en lidt lang krop. Jeg må gøre den færdig, og se om der skal justeres på den næste. Opskriften kan du finde lige her,





Fortsat god dag...



LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...